Der er umiddelbart to grunde til at træne anaerobt som orienteringsløber (en sport, hvor man jo primært holder sig inden for de intensitetszoner, som ligger under max puls):
1. Der vil ofte være dele af en orienteringsbane, hvor intensiteten ryger op i det anaerobe område - f.eks. i bakker eller tungt terræn.
2. Der er noget der tyder på at vi kan forbedre musklernes udnyttelse af ilten (og derved øge vores aerobe ydeevne), ved at træne anaerobt.
Nok om det. Vores træning foregik som en række korte og lette orienteringsstræk, der løbes med samlet start. På hvert stræk var der en række forskellige muligheder for at komme til næste post, som eksemplet herunder viser.
Vejvalg som dette er en afgørende faktor i orienteringssporten, hvor det ikke altid kan betale sig at løbe den korteste vej (der kunne jo være krat eller stejle stigninger). I dette tilfælde kunne det dog, og Camillas vejvalg viste sig at være hurtigst.
Man kan følge Niko på intervallet i videoen herunder:
Som den kvikke vil have opdaget, foregår træningen i gågaden i Hillerød - vores træningsbane kan være hvor som helst :)
Man kan også se mit træningspas i Garmin Connect - inkl. pulsmåling, hvis man er interesseret i at se, hvordan den ser ud for anaerobe intervaller (omend den jo egentlig er ubrugelig...):
Anaerobe o-intervaller af Skildpaddes på Garmin Connect - Detaljer
Resten af o-intervallerne kommer på Youtube indenfor de næste par dage...